Information om behandling af våbentilladelser Rigspolitiet har orienteret om fejl i Det Centrale Kriminalregister, som kan have haft betydning for blandt andet behandlingen af våbentilladelser og børneattester. Som følge heraf gennemgår politiet nu registrene og de berørte sager. Det betyder, at der i en periode kan opleves længere sagsbehandlingstid på våbenområdet. Rigspolitiet oplyser samtidig, at de foreløbige undersøgelser viser, at Kriminalregisteret i dag indeholder et korrekt billede af afgørelser fra 2011 og frem, og at private og offentlige straffeattester ikke vurderes at være påvirket af fejlen. DGI Skydning følger sagen tæt og vil orientere, hvis der kommer nye væsentlige oplysninger fra Rigspolitiet eller PAC.
Sidste nyt